Galleri Image, solo show, 2024

I 1872 begyndte Østersøen at stige. Det havde den gjort før, men denne gang skulle vise sig at være fatalt anderledes. Lolland blev ramt af en stormflod så massiv, at havet steg med op til firemeter over normalen. Den tidligere havbund, der udgjorde det flade landskab, blev løbet over ende i løbet af natten. Det var som om, havet var vendt tilbage for at generobre sit tabte territorium.

I landskabsfotografiets tidlige fase, da eksponeringstiderne stadig blev målt i minutter, var kontrasten mellem de stillestående klipper og det rindende vand en yndet trope. Klippernes tyngde og skala talte om den geologiske tid, den tybe tid, hvori menneskets eksistens fremstår som blot et splitsekund. Det rindende vand derimod var spillevende og kunne ikke fastfryses af kameraets lange eksponeringstider. Floder og vandløb i bevægelse lignede fløjlsbløde skyer af flødeskum. Tidens gang kunne endnu ikke stoppes. Det strømmende vand referere således til tidens strøm, menneskets rastløse dage, i kontrast til klippernes dybe, uendelige tid. Og det afslørede menneskets teknologi til at betragte verden med. kun på et langtidseksponeret fotografi kan vand se sådan ud. Siden kameraets opfindelse er det i stigende grad blev brugt til at se ned i de mindste skalaer af tid og rum, hvor mennesket ikke selv kan se. Men vi ved godt, hvordan vand ser ud, når man kigger på det i lang tid. Vi kunne stirre på det for evigt. Og det ligner ikke flødeskumsskyer. Kun for et kamera ser vand sådan ud over tid. Kun på et fotografi.

I 1872 så verden det første glimt af et instantant fotografi. Mens vandet fossede ind over den lollandske kyst og tålmodigt oversvømmede øen, lykkedes det på den anden side af kloden, i Californiens tropiske klima, endeligt at fastfryse øjeblikket, at få vandet til at stå stille. Mens stormfloden ramte blev det muligt at bade i den samme flod to gange. At genopleve et øjeblik, et splitsekund, i tidens strøm. Men kameraet var endnu ikke nået til Lolland, så vandet væltede ind, uden at nogen kunne stoppe det i vores hukommelse. Ingen husker de billeder, der aldrig blev taget. Med de nye hurtige kemikalier blev de gamle glaspladenegativer overflødige. Nogle endte endda som ruder i drivhuse. Her sad folk badet i projektionerne af egne og andres begær, længe før Hollywood overhovedet var etableret. Ligesom Lalandia i dag er en tropisk iscenesættelse, et glashus af et imaginært billede, et krystalpalads af et luftkastel, hvor vi kan udleve vores tropiske drømme. Og ligesom der i troperne er orkaner, kan man i Lalandia tage en tur i Tornadoen.

I 1872 lykkedes det kun at opfange et fjernt glimt af en skygge med den nye, hurtige lukkertid. Først i 1878 fik man endelig afgjort den ældgamle strid om, hvorvidt en hest løfter alle fire hove fra jorden under gallop. Hundrede år senere i 1978 blev lolland ramt af endnu en hundredeårshændelse, den såkaldte vinterkrig. Her blev øen igen dækket af vand, men denne gang var det flødeskumsskyerne på himlen, der var så pregnante, at sneen faldt i metervis. Snefnuggene dalede som fjerlette iskrystaller, der lagde sig som en tung dundyne over det flade landskab. Igen nåede det helt op til tagskægget, nogle steder endnu højere. Min far, hans forældre og fem søskende blev begravet i det. På gården ved Meltofte sneede de bogstaveligt talt inde. Alle døre og vinduer var dækket af sneen, og alle åbnede de ud

ad. Der var ingen vej ud af huset, og ingen vej derhen heller. Min farfar løb forvildet rundt og prøvede samtlige udveje. Men alle var spærret. I et panisk øjeblik af klaustrofobi overvejede han at smadre en rude og grave sig op. Men han anede ikke, hvor dyb sneen var, og han havde ikke andet end sine bare næver at grave med. Pludseligt gik det op for ham, at han ikke havde prøvet badeværelsesvinduet. En sommer havde han plantet en bambusbusk foran badeværelsesvinduet for at give det lidt tropisk stemning. Efter mange hårde skub i vinduet viste det sig, at sneen var lidt mere porøs og rokkelig pga. busken. Og således blev de reddet ud af badeværelsesvinduet af en tropisk plante fra den anden side af kloden.